Klubmodul henter siden
Konkurrence tøj - World Cup Suit vs. Multisport suit
Slettet Profil

  23.01.2013
  12:37
Hej alle
 
Kan se at man kan bestille det nye konkurrencetøj. Det skal jeg selvfølgelig have. Udover et todelt sæt vil jeg også købe en heldragt. 
 
Hvad er forskellen på World Cup Suit  vs. Multisport suit?
 
Fordele - ulemper ved begge dele?
 
 
 
Slettet Profil

  23.01.2013
  15:22
Mange tak.
 
 
World Cup Suit er et alternativ til det to-delte konkurrencetøj. Denne dragt bliver helt uden lommer og andet der kan nedsætte hastigheden under svømningen. Dragten vil altså være velegnet til de kortere konkurrencer hvor der ofte svømmes uden våddragt.
Den nye dragt bliver produceret i et nyt materiale som er meget vandskyende på samme måde som svømmedragter. Dette gør at dragten bliver hurtigere men også dyrere end de tidligere Fusion dragter.
 
Multisport Suit er en heldragt ligesom World Cup Suit, men med lommer og det "gamle" og langsommere materiale. Denne dragt kan evt. benyttes i lange konkurrencer hvor der ønskes lommer og der svømmes i våddragt.
 
Slettet Profil

  24.01.2013
  16:04
Kommer der navn på dem?
Keld Hejlskov

  24.01.2013
  23:34
En lille opdatering til det udmeldte vedr. størrelse på World Cup Suit:
I skal bare kende størrelsen på den gamle World Cup Suit (som kan prøves i butikken) og bestille det samme.
Det er altså ikke nødvendigt at prøve den nye model for at kende størrelsen.
 
Vi havde faktisk ikke tænkt på muligheden for navnetryk på tøjet. Jeg ved ikke hvor meget ekstra arbejde det vil give og hvad prisen bliver.
Hvis det bliver muligt vender jeg tilbage, men det vil blive en udgift man selv skal dække da klubben bruger mange penge på tøjet i forvejen.
Slettet Profil

  26.01.2013
  23:48
Det kunne da være fedt med navn på :-)
... og måske i samme arbejdsgang give mulighed for at få egne sponsornavne sat på, således at der ikke skulle 2 arbejdsgange til? - selvfølgelig imod den merbetaling det måtte medføre - og selvfølgelig efter godkendelse fra bestyrelse.
Slettet Profil

  21.02.2013
  19:01
Hey lige et indlæg til forsvar for dem, der har angivet størrelse på konkurrencetøj, de ikke skal have.
 
 Jeg kunne slet ikke få lov til at betale medmindre jeg angav størrelser på alt det tøj, man kunne bestille. Jeg prøvede flere gange at angive størrelse, kun på det tøj jeg skulle have, men så sagde den at jeg ikke havde udfyldt alle felter, og jeg kunne ikke kommer videre i bestillingen.... Er der andre der også havde mit problem?
 
Slettet Profil

  21.02.2013
  20:54
 
Jeg oplevede præcis det samme problem Jonas.
 
Jeg synes dog at det er en smart måde at håndtere bestillinger på for hele klubben.
Keld Hejlskov

  21.02.2013
  22:37
I har ret i at det nok burde være forklaret bedre på tilmeldingen, men det var meningen at man skulle vælge "Har ikke bestilt dette produkt" ved det tøj man ikke bestilte.
På grund af de tekniske "muligheder" var det nødvendigt at gøre alle felter obligatoriske.
 
Min mail var ikke ment som kritik, men oplysning om vigtigheden i at kontrollere størrelserne på det bestilte tøj, da det manuelle arbejde medfører større risiko for fejl.
På grund af den store mængde bestilt tøj og meget bliver produceret specielt til os, er det vigtigt at rette evt. fejl hurtigst muligt.

Hold i dag

Instagram